Jeg har spillet pétanque siden 1991. På et tidspunkt nåede jeg det niveau, hvor teknik og fysik ikke var det, der afgjorde, om jeg vandt eller tabte. Det var det mentale.

Jeg begyndte at læse, eksperimentere og opsøge folk, der vidste mere end mig. Ikke fordi det var en god marketing-historie. Men fordi jeg ville være sikker på, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne — også den del, jeg ikke kunne se direkte på banen.

Det førte mig først til at spille på VM-niveau. Senere til at uddanne mig som mentaltræner hos Empowermind. Og til at arbejde som landstræner i Parasport Danmark fra 1999.

I løbet af de år rykkede vi fra en 14. plads til en 3. plads på verdensranglisten — og kvalificerede os til Paralympic Games i Athen 2004.

På sportssiden er jeg blandt andet fast tilknyttet AB’s fodboldakademi, hvor jeg arbejder med talenter mellem 13 og 18 år. Jeg sidder i Eliteudvalget under Dansk Pétanque Forbund, hvor jeg er med til at udtage og udvikle landsholdsspillere. Og jeg arbejder med atleter fra flere sportsgrene — boldspil, golf og ketchersport — som vil have noget specifikt ud af et forløb.

Min tilgang bygger på ACT — Acceptance and Commitment Therapy — kombineret med praktiske værktøjer fra coaching, bevidst vejrtrækning og søvn. Det betyder i praksis, at vi arbejder med, hvordan du handler under pres, ikke kun hvordan du tænker.

Jeg arbejder heller ikke med metoder uden evidens. Mentaltræning er fyldt med folk, der sælger overbevisninger og personlige systemer. Det er ikke min vej. Det vi laver sammen, har rødder i forskning — også når jeg simplificerer det, så det kan bruges i en kamp eller en kundesamtale.